GEAR DIRECT TEAM

Team Gear Direct Black Team er en samling af mennesker med gode værdier, positiv indstilling, kærlighed til windsurfing og vandsport generelt, som går mere op i at have det sjovt med sporten og være gode ambassadører, end nødvendigvis at stå øverst på en skammel. Når det så er sagt, så er der absolut talent nok iblandt teamet til at der kan komme podiepladser i fremtiden. Vi er stolte over hver og én på teamet og særdeles glade for at arbejde sammen med unge/yngre riders med god indstilling og energi. Som Team planlægger vi deltagelse i forskellige nationale events, fællestræninger, hjælper hinanden med viden om trim og udstyr, rejser og kontakter til udlandet og meget mere… Kurosh Kiani deler også aktivt ud af sin erfaring til teamet.

Ser du også dig selv som en naturlig del af Team Gear Direct Black Team, så kontakt os meget gerne 🙂


gd_team_2016_sofie

Sofie Hammeken

waves_seperator

”Sofie er den ene halvdel af den meget energiske og stoked pigeduo på teamet. Vi var slet ikke klar over der fandtes så dedikerede windsurf-piger i København, men det gør der (!) – og der er faktisk mange flere af dem hvor Sofie kommer fra. Sofie er først og fremmest freesurfer og elsker bare at få timer på vandet, året rundt og i stort set alle forhold: rain or shine, 2 eller 20 m/s. Sofie er en humørbombe, fuld af positiv energi som smitter dejligt positivt af på hendes omgivelser. Sofie har en god sejlstil og teknik på fx en slalom bane, og med lidt mere erfaring og speed, så kan hun gøre sig gældende i 2016 blandt de bedste piger. Sofie fik en fin placering til Waterz 2015 med en flot 2. plads på en udfordrende bane.”
Alder: 23 år
By: København, Vesterbronx
Discipliner: Speed og bump ’n jump
Favorit gear: Jeg er helt forelsket i ACX-serien – specielt 7,5’eren. Sejlene står knivskarpt i stort set alle forhold og performer på linje med racesejl bare uden campers. Mit motto: ’Hellere overpowered end underpowered’ passer perfekt til ACX-sejlene, da de klare sig utroligt godt i overpowered forhold. Serien giver højt fart samtidigt med, at man på grund af den minimale vægt kan være på vandet flere timer!
Swag’en og jeg har ikke haft så mange timer sammen endnu – men et af mine mål for den kommende sæson er at få trænet i bølger, det er nemlig et sted jeg gerne vil forbedre mig. Swag-serien kunne det godt gå hen og blive en favorit – fordi den har et ekstra stykke stof mellem sejlpinde og mast, hvilket gør sejlet stabilt og giver et godt træk fremad. What’s not to like?
Spots: Mit yndlingsspot er forskelligt afhængigt af, om jeg har lyst til sejle bump ’n jump eller speed. I Sydhavnen bliver der brugt mange timer på cruise og speed, der er altid masser af godt selskab på alle niveauer og så kan jeg cykle derhen. Lynæs er også en favorit når det gælder speed, men et sted jeg kommer sjældnere fordi jeg desværre ikke er indehaver af en Berlingo endnu ;-). Ishøj strand og mit gamle home spot på Lanzarote ’Famara’ og ’Las Cucharas’ er også klare favoritter når der skal luft under boardet.
Planer for sæsonen: 2016 kan jeg mærke bliver året for god vind og saltvandshår! Jeg skal have flest mulige timer på vandet med The Black Team og mine andre surf buddies. Derudover deltager jeg i NM Rønbjerg, Waterz og hvor vinden ellers blæser mig hen. Jeg håber vi ses på vandet! J


gd_team_2016_jonatan

Jonatan Alexander Brahe Bonke

waves_seperator

”Stilmesteren on and off the water… Jonathan har trods sin unge alder allerede været i gang i en del år, og har undervejs samlet en rigtig flot sejlstil op og teknikken er i 2015 virkelig fulgt med også. Jonathan har talent for flere discipliner og det er spændende at følge i hvilken retning hans interesse og udvikling går de kommende år. Jonathan er en god kammerat for alle på land, og måske lidt for god en kammerat på race course til tider 🙂 Men med den teknik, stil og opbakning så skal integriteten i races´ne nok slå igennem de kommende år.”

Alder: 16 år
By: Den velkendte by nivå er der hvor jeg har hjemme. Kendt for at have nogle af de bedste konkurrencesejlere, og for at have det første rangliste stævne på året. Derfor er det et af de bedste steder i danmark at udvikle sin sejlads, det prøver jeg at udnytte så godt som muligt selvfølgelig.
Discipliner: Slalom, wave og formula. Kigger helt klart også snart på noget freestyle i den kommende sæson for at understøtte min wave sejlads. Nyder super meget at deltage i alle disciplinerne, selv formula 😉 især fordi man får mødt så mange forskellige mennesker der alle har forskellige syn på hvad windsurfing er.
Favorit gear: 6,4 AC1, 87 Isonic med en 28/30 finne og ellers hver en bølgedag med et sejl på under 4,7 kvadratmeter
Spots: Sjællands nordkyst primært. Her leverer lynæs nogle af de bedste slalom forhold der findes, og hvis man er heldig kan man finde nogle af de sjoveste små bølger i havstokken.
Planer for sæsonen: Opruste mine formula færdigheder. Begynde på noget freestyle, og generelt forbedre mig over hele linjen. Især slalom og bølge skal ligge i fokus.


gd_team_2016_stine

Stine Marie Bøttern

waves_seperator

”Den anden halvdel af pigeduoen der altid er at finde hvor det er sjovest at være, og fedest at sejle 🙂 Stine er hardcore i sin indstilling til sin windsurfing, ikke så meget p…. det er bare derudaf, især når der er waveforhold i kikkerten. Stine har ligesom Sofie også alle muligheder for at træne hårdt og gøre sig gældende i slalom konkurrencer, spørgsmålet er hvor hun lægger sit fokus. Stine elsker miljøet, at tage på tøseture i sin Berlingo?, nye eventyrer og at forbedre sin sejlads i alle forhold og discipliner. Vi er spændte på at følge Stine de kommende år og se hvad hun finder på af sjove sager…”

Alder: 22 år
By: København
Discipliner: slalom og wave
Favorit gear: ACK 7,2 til freeride/slalom og min Campello 5,2 til wave. ACK er et super fedt sejl, som fungerer rigtig godt til den lettere race-sejler. Det har stadig masser af power og stabilitet, men er samtidig nemt at håndtere. Campello’en er ligeledes et super let bølgesejl, som dog alligevel har masser af power, der gør det nemt at holde farten i bottom turns.
Spots: homespot’et sydhavn leverer altid en god omgang slalom og Hanstholm må uden tvivl være Danmarks fedeste wave spot. Jeg er særligt faldet for et lille spot lidt nord for Hanstholm kaldet Hamborg, der er tit ikke så mange mennesker, så der kan man have alle bølgerne for sig selv.
Planer for sæsonen: Jeg håber på at sejle en del konkurrencer, både i wave og slalom. Jeg satser også på at give PWA’en et forsøg, selvom niveauet nok er en del højere end mit nuværende niveau, men det kunne være en spændende og lærerig oplevelse! Og så selvfølgelig bare give den max gas på vandet.

gd_team_2016_mads

Mads Skjærbæk

waves_seperator
”Mads har holdt sig ”under the radar” i sine unge år, og gået og trænet og sejlet enormt målrettet og seriøst ude i Dragør, og virkelig udviklet sig til et stort talent. Mads lægger MANGE timer på vandet fandt vi ud af, da han i sensommeren henslængt fortalte os at han faktisk havde sejlet 176 dage i år!, han var ikke helt tilfreds selv dog, og langt fra imponeret… Mads er bedre end han selv tror, og han har uden tvivl staturen, indstillingen og ikke mindst teknikken til at blive RIGTIG god i slalom. Det bliver spændende at følge Mads i 2016 og se om han virkelig er motiveret, til at give konkurrencerne et skud. Mads sejlede 76kmt på sit speed board i open water ultimo 2016, så speeden har han. Mads er meget moden af sin alder, har et godt hoved på sine skuldre og er en dejlig ung mand at have omkring sig.”
Alder: 17
By: Dragør
Discipliner: Slalom og speed!
Favorit gear: Point-7 AC-1 6,3 7,2 og 7,9 kombineret med et lille speedboard eller slalomboard. Det spiller! Masser af træk og fart, men vigtigst af alt, når man sejler overlydshastighed – kontrol!
Spots: Sydvestpynten – perfekt til speed med en lang tange. Dragør Havn Nord – fladt vand i ”lagunen” mellem havnen og lufthavnen.
Planer for sæsonen: Jeg vil forsøge at deltage i så mange ranglistestævner som muligt i 2016. Jeg har dog kun planer om at sejle slalom – det der store formula-gear lokker ikke lige frem  Det vil være min første sæson som rangliste sejler, så jeg er spændt på, hvad det fører til.


gd_team_2016_malone

Martin Malone

waves_seperator
”Martin vakte første gang vores opmærksomhed via sit overlegne navn. Som 17 årig kontaktede han os selv, og fortalte om hans store engagement for windsurfing såvel som styrketræning. Med windsurfing og styrketræning regelmæssigt, og en kampvægt på 100kg tænkte vi han må kunne holde sejl! Martin har vist sig at være en fantastisk dejlig fyr at have omkring sig, altid positiv, inkluderende fuld af stoke! Martin lavede en flot placering til ranglistestævnet i Ringkøbing 2015, afholdt i 25-30 m/s, med en 7. plads overall i slalom, og beviste at JA, han kan holde sejl når det piver :-)”
Alder: 18 år
By: Kolding
Discipliner: Slalom og freewave
Favorit gear: 7.2 AC1 og 87L Starboard
Spots: Kollywood
Planer for sæsonen: Blive mere teknisk, og at lave resultater i slalom. Frontloopet skal også landes.


gd_team_2016_william

William Lyngbek

waves_seperator

”Team-yndling helt sikkert! William har en fantastisk indstilling til sporten og elsker at komme på vandet, uanset hvad der skal til. Will tager gerne toget alene til Nivå og skater fra stationen til stranden, for en time eller to på vandet. William har i 2015 stiftet bekendtskab med ranglistestævner og hans gå-på-mod og indstilling her er suveræn! William giver bare ikke op(!), uanset om han ikke kan plane ud til startlinien fordi han har småt udstyr, eller om han kun lige er nået igennem banen, inden næste sejlads starter, sådan! William har alle muligheder for at lære maksimalt af de andre, ældre teamriders og samle alt det bedste op. Watch out!”