was successfully added to your cart.

Tre dage på Surffestival på Fehmarn!

By maj 27, 2016 Nyheder No Comments

Om tysk surferkultur, Wohnwagen og festivalsstemning

Lige for tiden befinder jeg mig i Hamburg, hvor jeg bor og studerer. Byen er super fed. Den har en fantastik atmosfære og er utrolig charmende med små kanaler, gd_stine_fehmarn_2som løber gennem hele byen. Men en ting mangler denne by dog – surf spots! Man skal desværre køre minimum 130 km for at komme til et nogenlunde spot (godt der ikke er fartbegrænsning på de tyske motorveje). Man kan enten køre til Flensborg, Kiel eller Fehmarn alt afhængigt af, hvad man ønsker at sejle. Personligt har jeg selv sejlet slalom et par gange i Flensborg-området.

Men i Kristi Himmelfartsferien var det tid til at udforske et nyt sted – turen gik til Fehmarn, nærmere betegnet Südstrand/sydstranden på den lille ø. I denne weekend afholdes der nemlig hvert år en af Tysklands største surffestivaler.

Konceptet er simpelt – alle de forskellige surf brands (fra Point-7 til Gun Sail) har hver deres stand på stranden, hvor de har rigget og trimmet alt det nyest udstyr, som bare ligger og venter på at blive testet af en ivrig dansk surferpige.

Bag ved stranden er der en stor mark, som udgør selve festivalpladsen. Her kan man parkere sin overdimensionerede gd_stine_fehmarntyske surfmobil og lave sin egen camp. Jeg prøvede forgæves at lokke nogle af mine danske surfbuddies med, men de havde ”bedre ting at tage sig til”, så i stedet kørte jeg alene af sted i håbet om at kunne charmere mig ind i en camp ved hjælp af lidt gebrokken tysk – det lykkedes!

Jeg ankom fredag omkring kl. 12, og da der var vind, hoppede jeg i våddragten og ildede ned mod stranden for at teste alt, hvad jeg overhovedet kunne! Men som altid faldt jeg pladask for nogle sprøde Point-7 sejl (AC-X og AX- K hhv. 8,0 og 7,0) og et par nye starboard isonics (114 og 97) og kom aldrig rigtig videre. Desværre var jeg ikke den eneste, som ville prøve netop de boards og sejl, så indimellem var der en del ventetid. Jeg havde heldigvis taget mit eget grej med også. Så jeg riggede det velkendte campello 5,2 sejl og snuppede mit freestyle/wave board og fik et par gode timer på vandet.

gd_stine_fehmarn_3

Om aftenen var der godt gang i de forskellige camps rundt omkring på festivalen og det mindede mest af alt om en aften på Roskilde festivalen i opvarmningsdagene, hvor anlæg over hele pladsen konkurrer om at kunne spille højest og hvert et ledigt græsareal bruges til øl-bowling. Den eneste forskel på de to festivaler er, at alle teltene var blevet udskiftet med campingvogne, kassevogne og autocampere.

gd_stine_fehmarn_4

Det sjove ved de tyske kassevogne er, at selvom det måske er et kæmpe monstrum af en bil, foretrækker tyskerne at spænde boards’ne fast på taget eller siden af bilen, hvilket i min verden er fuldkommen spild af tid. En anden ting, som er utrolig sjovt ved den tyske surferkultur er, at det vigtigste er at ligne en surfer. Det er lige meget, om du kan surfe eller ej, så længe der bare står ION på din trøje og Quicksilver på dine busker, så er alt godt. Jo større logo des bedre.

Fredag aften bød på mega strandfest og alt for mange tyske øl. Godt der ikke var vind lørdag morgen! Jeg havde tømmermænd det meste af lørdagen, men formåede alligevel at få testet et RRD race sup i en times tid. Lørdag var der både KONA-race og SUP-race. Endvidere kunne man også hilse på Philip Köster, som blev interviewet og gav autografer.

Omkring kl. 18 begyndte der dog at komme lidt termik og efter en tiltrængt middagslur riggede jeg endnu en gang 5,2’eren og fik en fed sunset session fra 19-21. Om aftenen drak vi øl i vores lejrer og dem, som havde mod på det, tog til Chiemese fest i ”party-huset” (en stor sportshal, som var forvandlet til bar og dansegulv). Jeg var fuldkommen død.gd_stine_fehmarn_5

Søndag var festivalens sidste dag og det lod sig bestemt vise. Halvdelen af alle de tyske kassevogne var forsvundet fra festivalspladsen og man skulle pludselig ikke vente på at prøve grej mere. Der var ikke særlig meget vind, så jeg riggede mit Slalom grej og fik godt og vel 2 timers let vinds sejlads.

Alt i alt var det en mega fed weekend med god stemning, fest og surf alle tre dage. Jeg kan klart anbefale denne surffestival til alle, som (ligesom mig) er grejliderlige, eller bare gerne vil prøve et fedt nyt spot (Sydstranden leverer fladt vand og krabbe bølger, perfekt til slalom, freestyle og bump n’ jump) og have en fed weekend med masser af god surf stemning og alt hvad, der hører dertil.

Æloha
Stine Bøttern DEN-666

Tysk surfer-parlør
”hvilke sejl har du på?”: Welches Segel fährst du? Bom: Gabelbaum
Sejlpind: Latte
Våddrag: Neo
Trapezliner: Tampen Fodstropper: Fußschlaufen

Leave a Reply