was successfully added to your cart.

Wave-begynder på surftur til Tenerife

By februar 23, 2016 Nyheder No Comments

Som de fleste surfere blev jeg, da de første minusgrader for alvor satte sig fast på den danske vejrudsigt, mildt sagt en smule desperat efter varme, vind og windsurf. Så i december besluttede jeg mig for, at dette skulle være året, hvor jeg skulle på min første ”rigtige” surftur (som normalt ellers bare er gået til Hvide Sande eller Klitmøller – knapt så eksotisk). Spørgsmålet var såScreen Shot 2016-02-23 at 11.36.49 AMbare, hvor min tur skulle gå hen.
Rigtig mange windsurfere vælger, at tage til Capetown i januar/februar og jeg overvejede i lang tid, om jeg også skulle gøre det. Men mit SU- budget tillod ikke helt flybilletten til Sydafrika og
jeg var også meget i tvivl om mit begynder-wave- niveau var tilstrækkeligt til de tunge Capetown- bølger, så i stedet faldt valget på de Canariske Øer.

Jeg købte en flybillet fra København til Tenerife. Afrejse d. 27/1-2016. Hjemrejse d. 15/2-2016. Destinationen El Medano. Det hele skete lidt fra den ene dag til en anden og jeg vidste egentlig ikke så meget andet, end at jeg bare ville ned prøve kræfter med nogle bølger og forhåbentlig forbedre mit niveau. Jeg havde på dette tidspunkt ikke aftalt at rejse sammen med nogen, men fik hurtigt teamet up Rasmus Oegelund, Sara Sommer og Justin Stuart – et rimelig solidt team!
Vejrudsigten for Tenerife, El Medano var så godt som ikke-eksisterende hele januar og fortvivlelsen begyndte også at melde sig, da afrejsedatoen så småt kom nærmere. Rasmus og jeg valgte derfor, både at tage bølge og slalom grej med i tilfælde af lettere vind. Det skulle vise, at vi kunne have nøjedes med wave-grejet!

Vi havde vind og bølger samtlige 19 dage! De første 4 dage blæste det helt op til 40 knob, så jeg måtte desperat forsøge at holdeScreen Shot 2016-02-23 at 11.37.00 AMfast i min 4,1’er (som var det mindste sejl, jeg havde taget med pga.vejrudsigten). Dette resulterede i par meget nedslidte hænder på 2. dagen og en erkendelse om, at jeg nok blev nødt til at investere i et par tysker-handsker. Vi boede i et hus ca. 100 meter fra PWA spottet Cabezo, så om morgenen stak vi hovedet ud af vinduet, konstaterede at det blæste godt og vel 15 m/s, tog grejet under armen og tog ud på dagens første session. Alt afhængigt af tidevandet kan man enten sejle Cabezo eller Harbor wall. Ved lavvande leverer Harbor wall lange rene bølger, som skabes pga. et pointbreak.

Ved højvande tager Cabezo over og her kan man for alvor fange et par vilde bølger. Altså mulighed for at sejle bølger hele dagen! Derfor resulterede det ofte i to sessions på en dag.
Jeg havde inden turen anskaffet helt nye sejl – point7 Swag 4.1, 4.9 og en Campello 5.2, som jeg mildt sagt var vanvittig spændt på at teste i bølger
ne. Swag’en er et tre-pinds sejl og har en del profil, hvorimod Campello’en er et fire-pinds sejl og er ultra let. Jeg var overrasket over, hvor meget power der var i mine swag sejl og hvor stort et vindområde de tillod mig at sejle i. På de lettere dage riggede jeg min 5,2’er og jeg blev hurtigt forelsket i dette lette og manøvredygtige sejl. Så med udstyret på plads gjaldt det nu om at få styr på de satans bottomturns!

Screen Shot 2016-02-23 at 11.37.07 AM

Jeg fik rigtig gode råd fra både Rasmus, Sara og Justin, som glædeligt filmede, fortalte og flere gange forklarede, hvordan jeg først skulle depower sejlet, bredt greb, kigge, hvor jeg gerne ville hen, bøje benene, læne mig fremover og så begynde at åbne sejlet op, for at ramme bølgetoppen og lave mit topturn. Nogle gange lykkedes det – andre gange resulterede det i et par grumme vaskere og en enkelt tur på Cabezo’s nådesløse vulkansten, hvor mit board desværre modtog et par alvorlige skræmmer. NO PAIN – NO GAIN!
Screen Shot 2016-02-23 at 11.37.17 AM
Et par enkelte frontloop-forsøg blev det da også til, hvilket jeg dog ikke havde ”balls” nok til at gennemføre 100%.
Jeg har svært ved at sige, om jeg er blevet en bedre wave-sejler. Jeg står egentlig tilbage med en følelse af, at jeg slet ikke kan finde ud af at windsurfe mere, men al begyndelse er hård og jeg glæder mig til den nye sæson, hvor jeg forhåbentlig kan begynde at lave nogle kontinuerlige bottomturns og får knækket frontloop-koden.
Lige nu glæder jeg mig til en god omgang fladt- vands-slalom.
Jeg kan dog helt sikkert sige, at det ikke er sidste gang, jeg tager til Tenerife – og jeg kan klart anbefale det som et billigt og godt surf-rejsemål i vintermånederne.

 

 
Æloha
Stine Bøttern, DEN-666

 

 

 

 

Leave a Reply